Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen

Velkommen til det særlige dagtilbud Hvalen, som ligger på Islands Brygge omgivet af Amager Fælled.

Her danner vores store, lyse bygning rammerne for hverdagen for op til 30 børn, som har betydelige og varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. En stor del af Hvalens børn har en udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. 

Vores kerneopgave er at skabe rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi går højt op i, at alle børn og voksne i Hvalen er omgivet af et miljø, hvor høj faglighed, engagement, sjov og nærvær er i centrum. Dette arbejder vores pædagogiske personale og terapeuter for hver eneste dag. 

Vi er privilegerede at have Amager Fælled i baghaven, hvilket vi udnytter hver eneste dag, når vi går på opdagelse i naturen, bager snobrød på bålplads, fanger smådyr, kigger på blomster mm. Udover vores mange ture på fælleden bliver Den Blå Planet, Islands Brygges havnebad, Amager Strandpark og andre bydele hyppigt besøgt, når vi fylder vores ladcykler op med børn og kører på eventyr. 

Du kan læse mere om pædagogik, terapi, daglige aktiviteter mm. her på vores hjemmeside.